I periferien af én af Danmarks smukkeste skov, Almindingen, ligger dette sommerhus direkte ud til den smukke natur og vejen ind til Almindingen. Dette nydelige hus fremtræder lyst og indbydende, og er holdt i en lys, skandinavisk stil, med sydvendt træterrasse og en nydelig udestue. Der er indgang via bryggerset, hvor I også finder vaskemaskine og tørretumbler. Sommerhuset er beliggende centralt på øen med kort afstand til alle øens seværdigheder og cykelveje. Danmarks 3. højeste punkt, Rytterknægten, ligger i gåafstand fra huset, ligesom I finder mountainbike-ruter flere steder i denne smukke skov. Huset er parfumefrit. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.