Charmerende sommerhus i bindingsværk med havudsigt beliggende i hjertet af Svaneke. Sommerhuset er indrettet i lys og skandinavisk stil med stor stue og køkkenafdeling i åbent plan. I køkkenet finder I også en Nespresso maskine. Udgang til lukket dejlig gårdhave samt havvendt terrasse, hvorfra I kan nyde udsigten. Havemøbler og stor gasgrill (der står gas til fri afbenyttelse). På 1. sal er der badeværelse med badekar samt et stort soveværelse med havudsigt. 1 dobbeltseng samt 2 enkeltsenge (står stablet, så de kun fylder 1 sengs plads). Desuden forefindes barneseng med god madras. Her bor I kun få meter fra vandet, hyggelige restauranter, butikker og røgeri. Uden for huset går vejen ud til fyret, stranden og klippestien mod fiskerlejet Årsdale.
Opvarmningen styres på den lille boks i stueetagen.