Pragtfuldt beliggende sommerhus i træ, opført i 2002, på en kuperet klitgrund - kun 200 m fra den brede sandstrand ved Saltum. Fra toppen af grunden er der en flot udsigt over området med Vesterhavet i baggrunden. Til huset hører åbne syd- og vestvendte terrasser med havemøbler.
Indvendigt er huset velindrettet og flot møbleret. Der er trægulve i hele huset, dog klinkegulv på badeværelserne. Det lyse køkken, der er kombineret med spiseplads og opholdsstue, er bl.a. udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, varmluftovn, komfur med keramiske kogeplader samt fryser. I opholdsstuen findes der brændeovn, surroundsound system med DVD-afspiller, stereoradio og CD-afspiller samt TV (digital) og Chromecast.
Sovepladserne fordeler sig på 2 soveværelser med dobbeltseng, 1 soveværelse med 2 enkeltsenge samt 2 sovepladser på madrasser på husets hems. Huset har 2 badeværelser med bruseniche og gulvvarme. Det ene er desuden udstyret med 2-pers. spa, vaskemaskine, tørretumbler og direkte adgang til husets sauna.
Af yderligere udstyr kan barneseng, høj barnestol samt ekstra TV med Playstation4 i et af værelserne nævnes.
Der installeret stik til opladning af elbil og til de mindste feriegæster findes der sandkasse og gynge på grunden.
Et skønt fredeligt beliggende sommerhus i naturskønne omgiver.