Dette helårsisolerede sommerhus med udendørs spabad fremstår i lys, skandinavisk stil med moderne møblering. Huset har 3 værelser, samt en hems, det ene værelse med halvandenmandsseng. Køkkenet er rummeligt og udstyret med alt, hvad I har brug for. Opholds- og spisestuen har en hyggelig brændeovn, luft/luft varmepumpe (og aircondition) samt et stort 55”: tv. Både køkken samt opholds- og spisestue er med loft til kip, der giver en lys og indbydende atmosfære. Der er også to badeværelser, hvoraf det ene har adgang fra soveværelset. Begge badeværelser, køkkenet og bryggerset har gulvvarme, og i bryggerset finder I også en vaskemaskine og en mikrobølgeovn.
Der er terrasser hele vejen rundt om huset, så I kan flytte jer efter solen eller skyggen. På terrassen mod vest finder I et udendørs spabad, vær her opmærksom på, at spabadet er af lidt ældre dato, så ikke alle knapper til justering af dysserne fungerer optimalt. På terrassen mod øst finder I en udendørsbruser med afskærmning og i skuret mod nord er der en tørretumbler til rådighed.
Sommerhuset ligger kun 400 meter fra Balka Strand, en af Europas bedste sandstrande, og stranden er let tilgængelig for handicappede via en trærampe fra parkeringspladsen ved Frederiksvej.
Det idylliske fiskerleje Snogebæk, ligger ligeledes i gåafstand. Her finder I restauranter, specialforretninger og et røgeri. Den nærmeste større by er Nexø, der ligger i en afstand af 2,5 km. Der er i øvrigt cykeludlejning på den anden side af landevejen.
Bemærk, at sommerhuset ikke udlejes til ungdomsgrupper.