Dette dejlige sommerhus, hvor der udelukkende anvendes grøn energi, er bygget 1992 og løbende renoveret, senest i 2012, ligger på en stor naturgrund, kun 150 m fra stranden. Til huset hører såvel åbent som overdækket terrasseareal med havemøbler. Indvendigt er der nye trægulve. Hvidmalede trævægge og lofter. Stort, lækkert sparum med 4- pers. spa, bruseniche og direkte adgang til husets sauna. Skønt badeværelse med opvarmet flisegulv og bruseniche. Gæstetoilet med gulvvarme. Det veludstyrede køkken er kombineret med spise-/opholdsstuen og indeholder bl.a. mikrobølgeovn, opvaskemaskine og fryser. Opholdsstuen er indrettet med brændeovn, DVD-afspiller, TV med parabol (digital) og stereoanlæg med CD-afspiller. Husets sovepladser fordeler sig på 4 rummelige værelser, 3 med dobbeltseng og 1 med 2 køjesenge. Til de mindste feriegæster er der barneseng, høj barnestol og sandkasse. Desuden gratis, trådløs internetforbindelse (computer skal medbringes), vaskemaskine og tørretumbler til rådighed. Et skønt sommerhus uanset årstiden.