Kun 100 m fra Vesterhavet på en dejlig, 1800 m2 stor naturgrund med udsigt over klitterne ligger dette velholdte sommerhus, delvist renoveret i 2009 med bl.a. nyt soveværelse. Til huset hører en til dels overdækket terrasse med havemøbler. Badeværelse med gulvvarme og bruser. Køkkenet er kombineret med opholdsstuen og bl.a. udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, fryser, varmluftovn og komfur med keramiske kogeplader. I opholdsstuen, hvor der er adgang til husets terrasse finder I brændeovn, stereoanlæg med CD-afspiller, DVD-afspiller og TV med parabol (digital). Husets sovepladser fordeler sig på 3 værelser; 1 med dobbeltseng og 2 med hver 2 enkeltsenge. Dette sommerhus er et godt udgangspunkt for udflugter i områdets storslåede natur - samtidig med er der mulighed for at besøge bl.a. Jyllandsakvariet, Kystcentret Thyborøn og et lysstøberi, eller for at spille minigolf og fodboldgolf.