Velbeliggende lejlighed i stueplan i lejlighedskompleks med 40 lejligheder ved Koldkær. Lejligheden ligger i et sommerhusområde i naturskønne omgivelser mellem Hou og Hals bare ca. 100 m fra den børnevenlige sandbadestrand. Havkig fra terrassen, men ellers udkig til fælles sandkasse og græsplæne før klitterne ned til havet. To soveværelser samt åbent køkken/stue med spiseafdeling. Bygget i 1990 og delvist renoveret i 2004. Der er både en øst- og vestvendt terrasse. Komplekset er opdelt i klynger med fælles græsarealer med legepladser og god plads til at boltre sig på samt gangsti til områdets bedste badestrand. Junglesti og masser af skovstier.