Sommerhus med pool i Bjerregaard (Bjerregårdsvej):
Faciliteter:
Swimmingpool
Spa / Wellness
Sauna
Vaskemaskine
Tørretumbler
Tv
Parabol
Opladerstik til el-bil
Internet
Spilkonsol
Opvaskemaskine
Mikrobølgeovn
Fryser
Brændeovn
Varmepumpe
Beskrivelse:
I det dejlige ferieområde Bjerregård, nær Hvide Sande, ligger dette velindrettede sommerhus til 18 personer. Huset er placeret klitlandskabet og ligger kun en kort køretur fra fiskeribyen Hvide Sande. Turen til Hvide Sande kan tilbagelægges i bil, men også på cykel, hvor man kan køre ad hyggelige stier igennem klitterne.
Husets indretning er af god kvalitet og der er lagt vægt på hygge og harmoni.
Sommerhuset er udstyret med sin helt egen swimmingpool-afdeling – her findes den 18 m2 store saltvandspool med modstrømsanlæg, vandrutsjebane og romersk trappe.
Når svømmelysten har lagt sig, kan man udfordre hinanden med et spil billard eller bordtennis på det kombinerede bord eller tage en dyst i bordfodbold eller dart. Ønsker man ikke at deltage udfordringerne kan man i stedet nyde en forfriskning i rummets bar med køleskab - her er der ingen som kommer til at kede sig.
På skønne solskinsdage kan udelivet nydes på den store terrasse med et hyggeligt loungeområde. På terrassen finder I masser af plads til hygge, spisning og afslapning – også under delvis overdækning, som giver god skygge og forlænger de lange lyse aftener. Her kan man tilberede feriemiddagen på grillen og nyde den friske luft alt imens børnene hygger sig på trampolinen. Terrassen byder endvidere på sin helt egen wellnessafdeling i form af en dejlig udendørs spa til 6 personer samt en udesauna.
På grunden findes der udover diverse legeredskaber en volleybane, hvor familien eller vennerne kan samles til et spil volleyball.
Sommerhusets køkken er velindrettet og der er god plads til, at flere kan samles om madlavningen, for efterfølgende at nyde middagen ved det lange spisebord i midten af rummet – for en aktiv ferie giver en sund appetit! I forlængelse af køkkenet finder man sommerhusets sofaafdeling, hvor aftenerne kan nydes i komfortable møbler med brændeovnens hyggelige buldren i baggrunden og et glas veltempereret vin fra vinkøleskabet.
Efter en afslappende dag i solen eller en mere aktiv dag i swimmingpoolen eller i det dejlige ferieområde kan man trygt gå til ro i et af sommerhusets 7 soveværelser. De sidste 4 sovepladser findes på sommerhusets hems, hvor særligt de yngre gæster nyder at overnatte.