Ved Nr. Lyngby finder I dette sommerhus fra 2021, der indeholder masser af luksus og komfort. Her er der virkeligt kræset for detaljerne. Bl.a. findes der en dejlig indendørs swimmingpool med glas ind til spisestuen, så I kan sidde afslappet ved bordet, imens børnene boltrer sig i poolen. I wellness-rummet er der endvidere nedsænket spabad samt sauna. Udendørs er der spabad, som kan nydes året rundt.
Huset har 10 soveværelser med dobbeltsenge samt et værelse med 1 dobbeltseng og 1 køjeseng til 2 personer. Derudover er der 4 hemse med i alt 4 sovepladser på hemsene, 5 badeværelser, hvoraf det ene er i forbindelse med wellnessafdelingen og 4 i værelsesafdelingen. Der er terrasser næsten hele vejen rundt om huset og udgang fra næsten alle soverum direkte til terrasserne. Der er desuden en terrasse, som kan nydes året rundt. Det betyder også, at der altid findes mulighed for læ samt sol eller skygge. Der er et skønt aktivitetsrum med bl.a. billard, dart og spillekonsol (PlayStation). Huset har de mest moderne energikilder, såsom varmepumper og genvex, og der er gulvvarme i alle rum.
Huset ligger på en stor grund på 3.040 m2 med blandt andet fodboldmål, sandkasse og gynger, så her er rig mulighed for afslapning, leg og nærvær.
Til de små gæster er der 2 barnesenge samt 2 højstole. Der er oplader til el-bil. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.