Dette flotte arkitekttegnede sommerhus har en fremragende beliggenhed på en let kuperet naturgrund - tæt på en af Danmarks fineste og meget børnevenlige sandstrande samt kun få minutters gang fra Blåvand by. Huset er lyst og venligt indrettet med store lyse rum og mange store vinduespartier med et dejligt lysindfald – og skøn udsigt over det flotte naturområde. Fra husets køkken, opholdsstue og terrasse er der havkig. Husets forskudte plan og spændende indretningsdetaljer, bygget af de bedste kvalitetsmaterialer, er med til at give huset en helt speciel og hyggelig atmosfære. Det lækre og lyse køkken/alrum er udstyret med alle moderne bekvemmeligheder og ligger i åben forbindelse med den stilfuldt møblerede stue, som har direkte udgang til en hævet terrasse, hvor naturen og udsigten mod havet kan nydes. Der findes endvidere en lille og hyggeligt indrettet TV-stue. Alle soveværelser er rummelige med gode senge og skabsplads, og har egen udgang til den omkringliggende klitgrund/terrasse. Swimmingpool- og spaafdelingen byder på velvære for såvel børn som voksne. Huset er endvidere indrettet med 1 hems, som børnene helt sikkert vil vælge som deres favoritlegeplads. Der er installeret gratis, trådløs internetforbindelse (100/50 Mbit). De overdækkede terrasser forlænger de lune sommeraftener, når duggen falder. Der er gasgrill til rådighed. Et fantastisk sommerhus med træ- og klinkegulve samt gulvvarme i hele huset.