Et lyst og velholdt sommerhus i det naturskønne og børnevenlige ferieområde Arrild Ferieby.
Sommerhuset er velholdt og godt indrettet med en lys og hyggelig opholdsstue med træpilleovn og udgang til terrassen, stort køkken/alrum med lofter til kip, tre gode soveværelser og en hems samt et stort badeværelse med gulvvarme og bruseniche.
Der er gode muligheder for dejlige timer i det fri på den store, delvist overdækkede terrasse med grill, havemøbler og 2 solsenge. På den store plæne er der desuden god plads til boldspil og leg.
Arrild Ferieby byder på mange faciliteter til hele familien som f. eks svømmehal med Sønderjyllands længste vandrutsjebane, minigolf, fiskesø, legeplads med hoppepude og en familierestaurant.