Dejligt sommerhus i sten, bygget i 1877 og renoveret i 2009. Huset er beliggende på en havegrund med stor græsplæne, hvor børnene kan lege. Til huset hører et stort, åbent terrasseareal med havemøbler og grill. Midt i huset ligger det rummelige køkken/alrum med spiseplads, fryser, komfur med keramiske kogeplader, varmluftovn, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. I forbindelse med køkkenet finder I opholdsstuen med brændeovn og TV samt udgang til terrassen. Skønt aktivitetsrum med billardbord og bordtennisbord samt et legerum med ekstra TV, bordhockey og bordfodbold. Desuden gratis, trådløs internetforbindelse til rådighed (computer skal medbringes). Husets 10 sovepladser fordeler sig på 4 værelser med dobbeltseng samt dobbelt sovesofa i opholdsstuen. 2 pæne badeværelser, begge med gulvvarme og bruseniche. Bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Til de små feriegæster findes der barneseng og høj barnestol samt sandkasse og stor trampolin. Trægulve, dog opvarmet klinkegulv på badeværelserne. Huset opvarmes med jordvarme. Garage og redskabsrum på grunden. Et dejligt og rummeligt sommerhus - særdeles velegnet til 2 familier eller flere par.