Velbeliggende og lækkert poolhus på dejlig privat grund i Tversted, i gåafstand til både sandstrand, restauranter, indkøb mm. Huset er totalrenoveret i 2024 og fremstår både moderne, smagsfuldt og hyggeligt.
Huset indeholder en skøn opholdsstue kombineret med både spisestue og køkken og med direkte udsigt til både poolrum, terrasse og have. Hvilket gør, at man inde fra stuen har rig mulighed for at følge med i de medrejsendes hygge og leg. Opholdsrummet er tillige opvarmet med luft/luft varmepumpe. Der er installeret Highspeed internet.Huset har 2 dejlige badeværelser med gulvvarme samt 3 soverum, alle med gode senge. Derudover også en hems med 2 senge og en anden hems til afslapning og hygge.
Det totalt moderniserede poolrum har luft/vand varmepumpe, hvilket gør udgifterne i forbindelse med opvarmning af både pool og poolrum markant billigere end i langt de fleste poolhuse.
Den aflukkede have giver mulighed for hyggeligt samvær og forskellige aktiviteter. Helt nye terrasser er etableret og havemøbler og gasgrill er opstillet.