Dette 10-personers sommerhus med swimmingpool, spabad og sauna er beliggende ca. 150 m fra Limfjordens dejlige strand på en naturgrund med udsigt over Limfjorden fra såvel huset som terrasserne.
Huset har et poolrum med ca. 15 m²: stor swimmingpool og spabad. Fra pool afdelingen er der adgang til sauna.
Sommerhuset er praktisk indrettet med fire soveværelser, hvoraf de tre har dobbeltsenge og et har to køjer med i alt fire sovepladser. Desuden er der to sovepladser på hemsen.
Stuen er indrettet med blandede møbler, en hyggelig brændeovn og fladskærms-tv. Der er klinker på gulvet i stue og køkken. Gulvvarme i hele huset, opvarmes med oliefyr. Babyseng og højstol til de mindste.
Huset er udstyret med to badeværelser, begge med toilet, håndvask bruseniche og gulvvarme. Køkkenet er med keramisk komfur, mikroovn og opvaskemaskine. Vaskemaskine og tørretumbler til rådighed.
Udenfor er der store terrasser med husets grill og børnene kan lege i sandkassen.