Velholdt og velbeliggende sommerhus med panoramaudsigt over vandet, såvel inde som ude, beliggende kun 125 meter fra vandet med børnevenlig strand på Fur.Sommerhuset giver rig mulighed for at nyde ferien i fred og ro. Derudover er der flere forskellige hyggekroge, som er oplagt til at læse en god bog, mens I nyder udsynet over bølgerne.
Stueplan har køkken med keramisk komfur, emhætte, køle/frys, mikrobølgeovn samt kaffemaskine. Derudover hyggelig spisestue/opholdsrum.
Badeværelse med bademiljø, bruser samt toilet. Der er to soveværelser, begge med gode dobbeltsenge.Der er vaskemaskine, højstol, puslebord samt weekendseng til de mindste.
Sommerhuset er energivenligt med varmepumpe og derved mulighed for lavere forbrug. Derudover er den primære varmekilde fjernvarme.
Skøn terrasse med havemøbler og gasgrill, hvor aftensmaden kan indtages, mens solen går ned over vandet.
På 1. sal er der stor stue/opholdsrum bl.a. med udgang til fantastisk balkon med cafesæt mv., så panoramaudsigten over vandet kan nydes til fulde evt. sammen med en kop kaffe.
Stuen byder blandt andet på hyggeligt møblement, gratis internet og fladskærms-tv med både tyske og danske tv-kanaler herunder TV-2. Derudover er der Chromecast, hvor I har mulighed for at streame egne tv-tjenester.Udlejes ikke til ungdomsgrupper.