Velbeliggende og velholdt sommerhus (renoveret i 2022) med vandkik over Limfjorden beliggende på en kæmpe grund på mere end 9.000 m2 kun ca. 250 m fra vandet.
Sommerhusets have giver rig mulighed for at nyde ferien i fred og ro, samt mulighed for boldspil og leg –: herunder fodboldmål samt legetårn med gynger/rutschebane. Derudover er der flere forskellige hyggekroge på den store grund, som er oplagt til at læse en god bog, mens ungerne leger i haven eller udforsker skoven. Huset har også bålfad, hvor hele familien kan hygge sig med at riste pølser og skumfiduser eller bage snobrød.
Sommerhuset er lyst og indbydende og har separat køkken/stue. Stuen har moderne møblement, gratis internet samt fladskærms-tv med Chromecast/Apple-tv, hvor I har mulighed for at streame egne tv-tjenester. Der er pejs til en kølig sommeraften eller en efterårsaften med regn og rusk. Træ til pejsen findes bag huset og kan bruges mod betaling men der er masser af træ i skoven der kan bruges helt omkostningsfrit.
Nyt køkken med bl.a. keramisk kogeplade, emhætte, mikrobølgeovn, kaffemaskine, køle/frys med min. 50 liters frysekapacitet samt opvaskemaskine.
Badeværelse med ovenlys fra 2023 og med bruseniche, bademiljø, samt toilet. Der er vaskemaskine og tørretumbler i huset.
Huset har tre soveværelser, heraf to værelser med gode dobbeltsenge samt et værelse med tre gode enkeltsenge.
Huset har overdækket terrasse med LED dæmpbar spotlys i loftet og med gode havemøbler samt gasgrill, hvor I kan nyde aftensmaden, mens solen går ned over området.
Af sikkerhedsmæssige årsager har husejer på dette sommerhus opsat udendørs overvågningskameraer. Disse anvendes kun udendørs og vil kun blive aktiveret, hvis indbrudsalarmen går i gang.