Ved Dejret finder I dette sommerhus med sauna og spabad. Sommerhuset har tre soveværelser, badeværelse og køkken i åben forbindelse med spiseafdeling og opholdsstue, hvor der er brændeovn. Der er træterrasser rundt om hele huset, hvor morgensolen kan nydes og ved stuen kommer eftermiddags- og aftensolen. I haven imellem træerne er der en hyggelig grill plads. Noget af terrassen er indhegnet til evt. mindre børn eller hunden.Der er ikke langt til stranden, som der er sti til fra huset. Nationalpark Mols Bjerge starter ca. 8 kilometer fra huset, hvor Trehøje på 127 m.o.h. har 360 graders udsigt til Aarhus og Ebeltoft.Udlejes ikke til ungdomsgrupper.