Dette sommerhus med spabad og sauna ligger på en børnevenlig placering for enden af en blind vej i naturskønne Arrild Ferieby. Sommerhuset er godt indrettet med en fin entre med vaskemaskine og tørretumbler og et stort køkken/alrum i åben forbindelse med opholdsstuen, hvor der er lofter til kip og et dejligt lysindfald fra de store vinduespartier mod syd. Der er syv sovepladser fordelt på tre soveværelser med gode senge og rigelig skabsplads. Huset har gæstetoilet og et stort badeværelse med spabad og direkte adgang til husets sauna. Fra alrummet er der direkte udgang til husets overdækkede terrasse, hvor der selvfølgelig er grill og havemøbler til rådighed. Der er god plads til boldspil og leg på den store plæne. Der er en lille trampolin (max 50 kg) på grunden (benyttes på eget ansvar/forsikring) samt en lille rutschebane. Haven er indhegnet for evt. hunde.I Arrild Ferieby finder I et væld af aktivitetsmuligheder for store og små. Der er bl.a. svømmehal med Danmarks længste vandrutchebane på 107 meter, to store fiskesøer, minigolf med internationale mål, rulleskøjtebane, tennisbane, petanquebane, legeplads, fodboldbane og restaurant. Gratis adgang til badeland. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.