Højt i Dråbys bakker ligger dette hyggelige sommerhus med udsigt over området og vandet.
Huset er moderniseret med nye møbler og personligt præg - med respekt for det originale udtryk og stil. Derfor finder man nu et hyggeligt sommerhus med plads til 5 gæster, hvoraf de 2 helst skal være børn. Familiens firbenede venner er også velkommen.
Foruden den skønne udsigt udmærker huset sig med sin store træterrasse og dejlige grund - med god plads til udendørs aktiviteter - herunder leg i legetårnet, på havens trampolin eller med boldspil omkring husets fodboldmål.
Huset ligger i gåafstand til både Dråby og Boeslum strand. To eftertragtede strande, som også besøges af Ebeltofts lokalbefolkning, der har fundet ud af, at disse strande er blandt de bedste i området.
En kort cykel- eller køretur, bringer jer til den skønne handelsby Ebeltoft, hvor de gamle gader giver en hyggelig atmosfære midt i den pulserende stemning. Her er meget at få tiden til at gå med, hvad enten man ønsker en shoppetur, restaurant eller kulturel/historisk oplevelse.