Oplev en skøn ferielejlighed i hjertet af Øer Maritime Ferieby med en fantastisk udsigt over havnemiljøet.
Her har vi en 6 personers feriebolig beliggende på 1. sal med tre rummelige soveværelser og 2 store terrasser. Boligen er velindrettet og flot vedligeholdt og vil være et skønt udgangspunkt for en god ferie.
Boligen er indrettet med 2 store gode soveværelser med skabe, 1 soveværelse i ”tårnværelset” på 2. sal, rummelig og lys hems i det ene soveværelse, flot køkken som er åben til spisestue og stue samt entre og badeværelse med bruser. Der er udsigt til henholdsvis kanalen og havnemiljøet fra køkkenet og spisestuen.
Begge terrasser har sol hele dagen, og på den øverste terrasse kan du kan sidde helt privat og nyde ferien med god udsigt. På den store terrasse i grundplan er der mulighed for at finde skygge under den overdækkede terrasse. De firbenede familiemedlemmer er velkomne og terrassen/grunden er indhegnet, så hunden ikke løber væk, når den opholder sig udenfor.
Boligen er beliggende i et af de mere rolige områder i feriebyen, men stadig tæt på det pulserende havnemiljø og de skønne fællesaktiviteter feriebyen har at byde på. Der er 2 minutters gang til slusen, hvor der er en iskiosk og mulighed for mange dejlige gåture/vandreture i området og på skønne stier langs stranden.
Der er 10 minutters gang til en dejlig og børnevenlig sandstrand. Hvis man har SUP-board/kano/gummibåd med, så er det muligt at stå på det i kanalen lige uden for boligen, og så padle/ro rundt om hele feriebyen.
Et af Jyllands bedste MTB spor er beliggende kun ca. 1 km fra boligen.
Der er fælles svømmehal og idrætshal med mulighed for at spille padle, badminton, basketball og fodbold samt et lille fitness område. Udendørs er der legeplads, hoppeborg, tennisbane, minigolf og mulighed for at leje kanoer og cykelbåde.