Et topmoderne poolsommerhus, der er ideelt til både én stor familie eller flere familier året rundt. Huset er topisoleret og energivenligt med en fantastisk beliggenhed i anden række til stranden og et lille kig til vandet. Det ligger midt i det attraktive Øer Strand-område - kun få kilometer syd for Ebeltoft.
Indretningen byder på rummelige soveværelser med rigtig gode senge og et stort, åbent køkken-alrum med langbord, moderne møblering og udsigt til det flotte poolområde, hvor der både er separat børnepool og en sjov vandrutsjebane. Feriehuset har også et stort aktivitetsrum med blandt andet poolbord og bordtennis – perfekt til hyggelige dyster.
Området er kendt for sin smukke natur, lange kyststrækninger og dejlige strande, og der er kun få minutters kørsel til Ebeltoft, hvor der venter gode shoppingmuligheder og hyggelige oplevelser.