Et fantastisk flot, nyere sommerhus (2021) med en fantastisk beliggenhed og flot udsigt over vandet fra såvel huset som fra den store, dejlige terrasse. I forlængelse af køkkenet ligger en dejlig udestue, som i den grad er med til at forlænge sommerperioden og følelsen af, at være ude i det fri, da hele glaspartiet kan skydes fra.
Indvendigt fremstår sommerhuset yderst moderne med et stort og åbent køkken/alrum kombineret med opholdsstuen. Der findes også et stort aktivitetsrum med bl.a. bordtennis, hvor børn eller hele familien kan nyde hyggelige stunder sammen.
Sommerhuset er grundet sin størrelse og indretning oplagt til f.eks. to familier, som ønsker at holde ferie sammen.