Dette flotte og nybyggede sommerhus fra 2024 er beliggende i fredelige og naturskønne omgivelser i det mindre ferieområde ved Dejret på Djursland - kun ca. 350 meter fra vandet. Den gode badestrand ved Skødshoved strand ligger ca. 1500 meter fra huset – her kan hele familien tilbringe masser af tid med at bade, lege og nyde solen.
Sommerhuset er virkelig veludført, med en rigtig god og rummelig planløsning, hvor der er masser af plads. Sommerhuset passer rigtig godt til f.eks. to familier, som ønsker at holde ferie sammen, da der findes hele 12 gode sovepladser - mulighederne er mange i dette fantastiske sommerhus. Det er også tilladt at medbringe familiens firbenede ven.
Sommerhuset fremstår yderst moderne med bl.a. et stort, flot køkken kombineret med stuen, som er husets samlingssted. Herfra er der via de store vinduer en skøn udsigt til den smukke og fredfyldte have.
Sommerhuset har et fantastisk og delvist overdækket terrasseareal – her er det altid muligt at finde en krog med læ, hvor man kan sidde og nyde solen. Fra terrassen er der et rigtig godt udsyn over haven, hvor der bl.a. findes en stor trampolin, som børnene kan hygge sig på imens de voksne nyder en kop kaffe eller et glas vin på den dejlige terrasse.
Området byder på masser af skøn natur, som indbyder til lange gåture, og ønsker man lidt mere feriestemning, så ligger Ebeltoft kun ca. 20 kilometer fra huset. Her findes der mange attraktioner, restauranter, ishuse m.m. Ebeltoft centrum består af en hyggelig gågade og mange butikker.