Ved Limfjorden nær Amtoft, en lille hyggelig havneby i Thy og med en smuk udsigt til Livø, Mors og Fur, ligger dette sommerhus med udsigt til Limfjorden.
Sommerhusets stueetage indeholder entre, stor stue med brændeovn og køkken ud i et, toilet med brusebad og et bryggers.
Der er også en dejlig stue på første sal med brændeovn og med panoramaudsigt over Limfjorden samt to soveværelser. I stuen på 1. sal er der en sovesofa.
Huset ligger på en knap 1600 m2 stor grund med en dejlig lukket have. Der er to terrasser, en med udgang fra køkkenet, og fra stuen er der to udgange til en stor terrasse.
Fra huset er der udsigt udover Limfjorden, hvor der livligt er aktiviteter fra en del surfere. Nærmeste strand er Søndergård strand, som ligger nede foran skrænten.