Dette fantastiske og velholdte sommerhus er beliggende i det attraktive og naturskønne ferieområde ved Hvidbjerg ud til Vejle fjord. Fra sommerhuset er der blot ca. 150 meter til vandet og den gode, børnevenlige badestrand. Her kan familien bruge adskillige timer på at hygge sig i vandkanten og nyde de skønne omgivelser. Indvendigt fremstår feriehuset lyst og moderne med en rigtig god planløsning, der passer rigtig fint til f.eks. en familie med 2 børn, eller to par. Husets hjerte er det store og flotte åbne køkken/alrum og stue i ét. Inde fra huset kan vandet ses og nærheden hertil kan i høj grad fornemmes med blot få minutters gang til stranden. Ydermere findes et skønt terrasseareal, som også har en stor overdækning og herfra kan vandet ligeledes ses. Terrassen er helt oplagt til at hygge sig på og nyde stilheden og omgivelserne i fulde drag, og her er altid mulighed for at finde en dejlig lækrog. Det dejlige ferieområde indbyder til gode gåture, og i sommerhalvåret findes der bl.a. en fin café-/ishus.