Virkelig dejligt og særdeles velholdt sommerhus i træ, bygget i 1979 og løbende renoveret, beliggende på en natur-/havegrund tæt på børnevenlig sandstrand. Til huset hører såvel åben som overdækket terrasse med havemøbler. Indvendig er vægge og lofter beklædt med lyst træ. Lyse trægulve, dog klinkegulv på badeværelse og i saunaen. Skønt badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. Separat sauna. Hyggelig opholdsstue med brændeovn, TV med parabol (digital), stereoanlæg med CD-afspiller og DVD-afspiller. Stuen er via skøn spiseafdeling kombineret med det lyse køkken som bl.a. er udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, fryser og komfur med keramiske kogeplader. Huset sovepladser fordeler sig på 3 værelser; 2 med dobbeltseng og 1 med enkeltseng. Desuden 1 soveplads i alkoven i opholdsstuen. Af yderligere udstyr kan barneseng og høj barnestol nævnes. Sandkasse og gynge på grunden. Et dejligt sommerhus til en afslappende ferie på alle årstider - i et område med gode aktivitetsmuligheder.