Roligt beliggende for enden af lukket vej finder I dette renoverede og veludstyrede sommerhus med en stor og godt møbleret udestue. Sommerhuset er lyst indrettet med bl.a. brændeovn, gratis, trådløst internet og tv med både danske og tyske kanaler. Det veludstyrede køkken ligger i åben forbindelse med den kombinerede opholds- og spisestue. Fra stuen er der udgang til den store udestue, hvorfra I kan nyde den omkringliggende natur fra spisepladsen eller hyggekrogene, som udestuen er indrettet med. Fra udestuen er der udgang til sommerhusets læfyldte træterrasse, hvorfra I kan nyde børnenes leg på plænen eller den store sand- og jordkasse, samt omkring bålstedet. Foruden badeværelset indeholder sommerhuset tre soveværelser, som alle er udstyret med dobbeltsenge. Der er vaskemaskine og tørretumbler i skuret. Der er carport i indkørslen. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.