Rummeligt sommerhus med stor græsplæne beliggende for enden af lukket vej og tæt på centerområdet med bl.a. en legeplads. Sommerhuset er udstyret med brændeovn og energivenlig varmepumpe samt gratis, trådløst internet. Opholdsstue og spiseplads ligger i åben forbindelse med det veludstyrede køkken. Herfra er der udgang til en vinterstue, som er indrettet med spiseplads og hvor der er et stort vinduesparti med udsigt til den omkringliggende græsplæne og med udgang til terrassen. Foruden badeværelset er der 3 rummelige soverum, hvoraf de 2 er med dobbeltseng og det sidste med en sovesofa, som giver mulighed for en dobbeltopredning. Aktivitetsrum med ishockey, pool og bordfodbold. Der er mulighed for parkering helt op til sommerhuset.