Tæt på hyggelige Bogense og marina, ligger denne nydelige ferielejlighed, som udmærker sig ved at være en del større, end de andre ferielejligheder i området Bogense Kyst. Der findes lukkede terrasser både foran og bagved huset, således det er muligt at nyde både morgen- og aftensolen. Lejligheden er moderniseret og fremstår i flot stand. Til området hører fælles tennis/boldbane som er frit tilgængelig for gæsterne. Desuden findes der grønne arealer, som indbyder til udendørs aktiviteter, og vandet ligger kun 80 m fra terrassen. Nyd bl.a. en lille gåtur på ca. 1 km langs vandet, som fører ud til det nyanlagte badeområde for enden af marinaen. Her er der både omklædningsfaciliteter og hyggelige cafeer.