Pænt og velholdt sommerhus i træ, bygget i 1980 og renoveret i 2011, beliggende 700 m. fra vandet på en dejlig velanlagt havegrund med havkig fra både hus og grund. Til huset hører en solrig, delvist overdækket og afskærmet terrasse med havemøbler, hvorfra der er en skøn udsigt. Indvendigt fremtræder huset lyst og venligt med lofter til kip og en hyggelig indretning. Det åbne køkken er bl.a. udstyret med opvaskemaskine, varmluftovn, komfur med keramiske kogeplader samt fryser. I opholdsstuen findes der brændeovn, TV, DVD-afspiller, PlayStation2 spillekonsol samt radio. Sovepladserne fordeler sig på 1 værelse med dobbeltseng og 1 værelse med 2 enkeltsenge i huset samt 2 sovepladser i annekset i henholdsvis en enkeltseng eller i en køjeseng. Husets badeværelse har bruseniche. Der er installeret energibesparende varmepumpe i huset og gulvbelægningen er af både træ, klinker og linoleum. Til børnene findes der gynge på grunden. Et skønt sommerhus beliggende i et naturskønt område tæt på badestrand og med gode fiskemuligheder i nærheden.