Denne dejlige ferielejlighed på Sydlangeland, er et godt udgangspunkt for en hyggelig ferie i det skønne område. Lejligheden er sat i stand så den fremstår lys, venlig og godt indrettet med eget terrasseområde. Lejligheden er én af i alt tre lejligheder på ejendommen, så er man flere familier der skal på ferie sammen, kan der være mulighed for at leje flere af de tre lejligheder.
For enden af den rolige vej, hvor lejligheden ligger, er der både gode fiske- og bademuligheder. Desuden er der ikke langt til hverken indkøb eller andre aktiviteter, såsom golfbane, lystfiskersø og naturoplevelser. Er man lystfisker og medbringer egen båd, er der gode parkeringsmuligheder ved ejendommen.
Bemærk: Ved den tilhørende hovedbygning er der et fælles område med mulighed for hyggeligt samvær for børn og voksne, og i et dertil hørende lokale er der indrettet en lille bar, billardbord og dart. Dette lokale kan åbnes efter aftale med ejeren, som bor ved siden af ferielejlighederne.