Et stort og veludstyret sommerhus med egen svømmehal!
Ved det skønne Østerhuse øst for Lohals på Nordlangeland, ligger dette netop helt istandsatte store sommerhus. Huset der er i to plan, har i stueplan flere værelser, hvoraf det ene er indrettet som et stort børne-/ungdomsværelse med bl.a. 2 store køjesenge med dobbeltseng forneden. Herudover findes der bl.a. et nyt stort køkken, en stor stue og to badeværelser.
1. salen indeholder 2 værelser, et gæstetoilet og et aktivitetsrum med flere aktiviteter. Herfra er der udgang til en stor, skøn tagterrasse med lækre loungemøbler, hvorfra man kan nyde både solopgangen og solnedgangen samt kig til vandet.
Bagved huset er der stort terrasseareal og der er herfra udgang til den store have, som bl.a. byder på mange gamle flotte træer, et stort bålsted, legetårn med rutchebane, gynger, sandkasse og i øvrigt masser af plads til udendørs aktiviteter.
Ved siden af huset ligger den store svømmehal, hvor I bl.a. finder den store pool. Bemærk at poolen i den dybe ende er 2,5 meter dyb, hvorfor børn ikke må efterlades uden voksnes opsyn. Svømmehallen indeholder desuden sauna og badeværelse.
I kort gåafstand fra huset ligger en dejlig badestrand, hvor der i sommersæsonen er opsat en badebro.
Bemærk, at det ene værelse i stueplan fungerer som gennemgangsværelse til det bagerste værelse.