Dette hyggelige sommerhus er beliggende i et roligt og fredfyldt sommerhusområde og med kun 425 meter til en dejlig og børnevenlig sandstrand. Huset har masser af sjæl til hyggelige stunder med familie og venner. Det naturlige samlingssted er køkkenet i åben forbindelse med spiseplads og stue. I selve huset er der 2 soveværelser, hvor det ene værelse er med dobbeltseng og det andet med 2 enkeltsenge. Derudover er der i annekset 3 sovepladser. Badeværelset er med bruseniche og gulvvarme. Vaskemaskinen og tørretumbleren er en kombimodel.
Området byder på gode strande og masser af god natur som indbyder til gå- og cykelture. Kun 200 meter fra huset er et flot naturområde, hvor Halleby Å løber igennem. Besøg også halvøen Reersø, som byder på gode vandreruter og høje klinter med gode udsigtspunkter over havet til Fyn, Romsø, Asnæs, Musholm og Storebæltsbroen mv. Huset er et godt udgangspunkt for også at besøge Mullerup Havn samt Røsnæs med et naturskønt kuperet terræn og flere vingårde. Besøg også den udfordrende Go-High bane på Kragerup Gods.
Bemærk:
Fra uge 13 t.o.m. 43 er huset til 6 gæster. Resten af året indgår annekset ikke i udlejningen, og huset er derfor til 4 gæster.
Brændeovnen er kun til privat brug og indgår ikke i udlejningen.