Dette sommerhus rummer sol og sommer og masser af hygge. Huset er lyst og luftigt og sommerhusidyllen er helt i top. Huset er enkelt - men smagfuldt indrettet. Fra stuen er der udgang til haven og til et mindre terrasseområde. Der er også en overdækket terrasse, som forlænger aftenerne udendørs, og som giver mulighed for at være ude på dage med mindre godt vejr. Køkken og spiseplads er i åben forbindelse. Der er to soveværelser, hvor det ene er med dobbeltseng og det andet med køjeseng. I haven er der græsplæne med mulighed for leg og spil. Huset er beliggende 1.000 meter fra en god og børnevenlig sandstrand. Gilleleje rummer masser af oplevelser i de charmerede gader med cafeer, restauranter og butikker og på havnen er der er en hyggelig stemning med masser af atmosfære.