Dejligt sommerhus med kig til vandet beliggende i 2. række til Isefjorden i rolige omgivelser. Huset er velegnet til en familie med små børn samt til gæsterne, der søger fred og ro. Tuse Næs er et skønt natursted med gode fiskemuligheder.
Sommerhuset egner sig til 6 personer samt 1 barn op til 3 år. 2 af sovepladserne er kun egnet til større børn (4-11 år). Ferieboligen er på 99 m² og er bygget i 2010. Det er ikke tilladt at medbringe husdyr.
Ferieboligen er beliggende på en 1200 m² åben grund med plads til leg og boldspil. I haven er der sandkasse, og i forlængelse af huset er der en 20 kvm træterrasse med diverse havemøbler samt kul kuglegrill. Der er 500 m til fjorden med badebro og sandstrand, og når man kommer tilbage, er der mulighed for at skylle sig i både koldt og varmt vand under udendørsbruseren. Der er carport/parkering ved ferieboligen.
Huset består af stue/køkken, badeværelse samt 3 gode soveværelser. Sovepladserne fordeler sig på: 2x2 sovepladser i dobbeltsenge, 2 sovepladser i køjeseng samt 1 barneseng (rejseseng). På børneværelset er der et stort udvalg af spil og legetøj til alle aldersgrupper.
Det veludstyrede køkken, har køle/fryseskab, elkomfur, opvaskemaskine, kaffemaskine mv. Der er spiseplads nær køkkenet med plads til 8 personer og til de små er der 1 barnestol.
Badeværelset er med bruseniche, toilet og håndvask samt plads til puslebord. Der er vaskemaskine og tørretumbler samt gulvvarme på badeværelset.
I stuen er der bl.a. stor hjørnesofa, brændeovn, skøn udsigt til fjorden og TV via internet, med flere danske, svenske, norske samt tyske kanaler. Der er trådløst internet til rådighed.