Dette sommerhus er beliggende på Tuse Næs tæt på Holbæk og kun 200 meter (i 3. række) fra Holbæk Fjord, hvorfra der er en flot udsigt ind over Holbæk by. Huset er beliggende i et hyggeligt sommerhusområde i rolige og landlige omgivelser og omgivet af god natur.
Husets midtpunkt er det store fællesrum med et stort åbent køkken, spiseplads og stue ud i et. Dette er sammen med den store træterrasse de naturlige samlingssteder for hygge og samvær. Der findes 2 gode soveværelser med hver 2 sovepladser samt 1 soveplads på hemsen. Badeværelset med bruseniche og gulvvarme er stort og med masser af skabsplads. Der er elektrisk gulvvarme i alle klinkegulve samt 2 varmepumper, hvoraf den ene også kan køle med aircondition.
Fra huset er der rig mulighed for at opleve det hyggelige nærområde, Odsherred med nogle af Danmarks bedste sandstrande samt tage på udflugt til København og opleve hovedstadens mange attraktioner og seværdigheder.