Dette eksklusive og rummelige sommerhus i træ fra 1998 ligger på en herlig naturgrund med let bevoksning af fyr og birk, kun 600 m fra Dueoddes fine, hvide badestrand.
Huset er helårsisoleret og egner sig dermed også til udlejning i for- og eftersæsonen. Til huset hører et stort, ugenert terrasseområde med havemøbler.
Indvendig er der trægulve. Væggene og de skrå lofter er beklædt med lyst træ. Skøn spa-afdeling med 2-pers. spa, opvarmet klinkegulv, bruseniche, vaskemaskine, tørretumbler samt direkte adgang til husets sauna. Dejligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt gæstetoilet. Køkkenafdelingen er praktisk og veludstyret med bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn og varmluftovn. Husets hjerte er den flot møblerede opholdsstue med brændeovn, stereoanlæg med radio og CD-afspiller, TV med parabol (digital) og bluray-afspiller samt chromecast. 4 gode soverum. Desuden 2 sovepladser i alkove i opholdsstuen.
Der findes endvidere gratis, trådløs internetforbindelse (computer skal medbringes), og der er installeret stik til opladning af elbil. Et attraktivt, veludstyret sommerhus på alle årstider.