Ældre, meget enkelt indrettet feriehus med god, ugeneret beliggendhed på stor naturgrund i let kuperet terræn, hvor man fornemmer det gamle klitområdes konturer. Fra den overdækkede terrasse kigger man lige ud på et græsareal, der grænser op til den træbevoksede del af grunden.
Sommerhuset er i 2024 blevet forsynet med termovinduer og varmepumpe, så indeklimaet er behageligt. Det enkle køkken er velfungerende. Blandet møblering. Huset har en herlig beliggenhed i nærheden af Dueoddes restauranter, 18 hullers golfbane og Tårnet, der er et lille oplevelsescenter i områdets gamle lyttestation, som fortæller historien om den kolde krigs tid. De meget store og vidtstrakte sandstrande er jo Dueoddes kendetegn, men der er også et vildt klitområde, som kan undersøges.