Dette dejlige, rummelige sommerhus i træ er bygget i 1996 på en skøn naturgrund, kun 400 m fra stranden. Til huset hører åben terrasse med en overdækket side, samt skur med havemøbler. Gulvene er beklædt med ludbehandlet fyrretræ i stue og soverum. Klinkegulv i gang samt vådrum. Væggene og de skrå lofter er beklædt med lyst træ. Skøn spa-afdeling med opvarmet klinkegulv, bruseniche og solarium, samt direkte adgang til husets sauna. Dejligt badeværelse med bruseniche og toilet. Desuden gæstetoilet. Depot/vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Køkkenafdelingen er bl.a. udstyret med køle-fryseskab, opvaskemaskine, mikrobølgeovn, keramisk kogeplade med fire kogefelter og varmluftovn. Den hyggelige opholdsstue indeholder brændeovn, stereoanlæg med CD-afspiller og fladskærms-TV med parabol (digital). Desuden gratis internetforbindelse til rådighed (computer skal medbringes). Huset har 4 gode soverum; 3 med dobbeltseng samt 1 med 2 køjesenge. Desuden 2 sovepladser i alkove i opholdsstuen. Carport til rådighed. Et attraktivt, veludstyret sommerhus på alle årstider.