Stort velindrettet feriehus i absolut god kvalitet i nybygget feriehusområde med blot et par hundrede meter til den børnevenlige sandstrand på Balka. Huset er indrettet i virkelig god kvalitet - møblering er bekvem og kvalitetsbevidst i lys skandinavisk stil, der står flot til de lyse rum med lofter helt op i kip og med hvidmalede vægge og lofter. Køkkenet er ligeledes rummeligt og man får en klar fornemmelse af, at man er særdeles velkommen som gæst i dette store feriehus, der er omgivet af træterrasser, både åbne og overdækkede terrasser med god afskærmning, så man kan nyde solen i fred og ro. I sidebygning er der en indbydende sauna. Blot 1.000 meter til havnen i Snogebæk er jo ikke meget - restauranter, økologisk håndlavet is, røgeri, og Sørens Værtshus samt et spændende miljø med flere nye små spisesteder. DagligBrugsen i Snogebæk er leveringsdygtig i alle fornødenheder, der hører med til en rigtig god ferie på Østbornholm.