Denne pænt indrettede og lyse ferielejlighed til 4 personer, renoveret i 2006/2016, ligger i det tidligere pensionat Boesvang i Sandkås. Til lejligheden hører en afskærmet fliseterrasse med havemøbler og grill, hvorfra der er udsigt ned til klippekysten og havet. Der er også havkik fra stuen. Indvendig er der hvidmalede vægge og lofter samt lyse trægulve. Køkkenet: Køleskab med frostboks, induktionskogeplader, varmluftovn og opvaskemaskine til 6 kuverter. Lys og hyggelig opholdsstue, hvorfra der igennem en dobbeltdør er adgang til terrassen, og som indeholder stereoanlæg med CD-afspiller, DVD og Smart-TV tilsluttet fællesantenne. Lejlighedens sovepladser fordeler sig på 1 værelse med dobbeltseng samt 2 sovepladser på dobbelt sovesofa i opholdsstuen. Rummeligt badeværelse med vaskemaskine, skabsarrangement, håndklædetørrer, gulvvarme og bruseniche. Ferieboligen er udstyret med 1 energibesparende varmepumpe. Lejligheden ligger på et fællesareal med udendørs, opvarmet swimmingpool (10,0 x 9,0 x 2,0 m), som er åben i perioden 15.06.-15.09. Sandkås er et velbesøgt og populært feriemål tæt på gode aktivitetsmuligheder og seværdigheder som f.eks. 2 x 18-hullers golfbane, Hammershus, Helleristningerne på Madsebakke og Opalsøen.