Dette velholdte sommerhus i Sandvig emmer af sommerhusidyl og hygge. Huset har et klassisk svensk udtryk med rød træfacade og hvide vinduer og endda et vindfang med hjemsløjd. Huset består af køkken og to regulære soveværelser, badeværelse samt stor, lys og hyggelig spise- og opholdsstue. Til huset hører også et opvarmet anneks, hvor der er plads til 2 personer. Den store terrasse har både morgen-, middags- og aftensol. Huset har gratis Wi-Fi, og der er Smart-tv, så du via egne apps kan logge på dine favoritkanaler.
Sommerhuset er beliggende ud til fredet mark, hvor helleristningerne nærmest ligger i baghaven. Huset ligger højt over Sandvig i et populært sommerhusområde. Her fra toppen af bakken får du en fantastisk udsigt over Østersøen. Vænget er lukket og de rolige omgivelser er gode både for mennesker og det utroligt rige dyreliv.