Et feriehus, hvor havet bogstavelig talt ligger lige uden for døren. Det eneste, der kan forstyrre, er vel bølgernes skvulpen. Fra den overdækkede veranda kan frokosten indtages i fred og ro med vandet som nærmeste nabo.
Husets grund går helt ned til vandet, hvor der også findes en lille, simpel indrettet siddeplads, således man kan nyde solnedgangen eller solen i fri natur til lyden af bølgerne.
Især solnedgangene er utroligt flotte her i Teglkås, fordi man har fuld panoramaudsigt over havet og dermed kan følge solens vandring i løbet af aftenen. I Teglkås Havn, som ligger ganske nær huset, er der gode bademuligheder.
Selve grunden er stærkt kuperet - dog er adgangen til huset ukompliceret fra den lille vej, der fører videre hen til Helligpeder Havn.
Der er virkelig gode vandreture i området - store flotte udsigtspunkter er der i det højt hævede klippelandskab, og man kan opleve fuglefjelde, gamle stenbrud og idyllisk beliggende småbyer med forunderlige navne: Helligpeder, Vang og Teglkås har alle det til fælles af husene er bygget nedenfor vidtstrakte, voldsomme men naturskønne skrænter og skråninger.