Sommerhuset er naturskønt beliggende på en 5000m2 naturgrund, kun 200 meter fra vandet.
Huset er indrettet med et kombineret opholds- og spiserum med veludstyret køkken. Fra spisebordet er der udsigt til vandet, og der er plads til hygge for hele familien i sofagruppen, der er indrettet med flere sofaer, lænestole, små borde og læselamper. I opholdsrummet er der tv, radio samt CD-afspiller. Der forefindes chrome dongle og HDMI-stik for tilslutning til TV'et. Huset har gratis fibernet, som kan anvendes trådløst eller kablet.
Der er to soveværelser med 3/4 seng og et værelse med to enkeltsenge. Alle værelser har god skabsplads. Herudover findes der to springmadrasser, som kan lægges på gulvet efter behov. Det ene soveværelse har direkte adgang til et baderum med bruser, håndvask og toilet. Det andet baderum har bruser, spa og adgang til sauna samt toilet i et lille separat rum. Derudover er der kurvemøbler til afslapning efter badet.
Indgangspartiet er en vestvendt overdækket terrasse i direkte forbindelse med køkkenet og et oplagt sted for en snack inden aftensmåltidet.
Man kan gå på opdagelse i den lille skov i grundens nordlige ende, eller man kan nyde solnedgangen over Limfjorden og Mors fra en bænk. Flere steder på grunden findes enestående udsigter over vandet og kysten.
Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Særligt vedr. trådløst netværk. Der findes ingen trådløse målere eller lignende i selve huset. Disse er indbygget i skur 30m fra selve huset. Slukker man for det trådløse netværk i huset, er det således muligt at nyde ferien med relativt svag elektromagnetisk påvirkning.