Velkommen til denne hyggelige 35 kvm ferielejlighed til den lille familie på 4 eller en mindre vennegruppe.
Boligen indeholder 1 soveværelse med 4 køjesenge, stor privat møbleret solterrasse på 30 kvm med grill ud til sydvendt, lukket have. Glæd jer til at nyden ferien i disse skønne omgivelser med med lækker grillmad, brætspil og hyggeligt samvær med familien eller vennerne.
Hertil er der 1 badeværelse og et hyggeligt mindre opholdsrum med spiseplads til 4, mindre sofaområde med tv samt lille, men fint udstyret køkken med bl.a. køleskab, fryser, ovn, elkedel og kogeplader. Her er alt, hvad I skal bruge til at lave lækre måltider under jeres ophold.
Fra ferielejligheden er der kun få minutters gang til dejlig badestrand (200 meter). Her venter jer km-vis af kyst og naturstier omkring Hammershus - Glæd jer til at udforske området og blive klogere på Bornholms fantastiske natur. I Sandvig oplever I nemlig den flotte kombination af knejsende klipper og skøn strand. Et perfekt sted for en aktiv ferie med bl.a. vandring, løb, badning og sågar rappelling.
Lejligheden er også et perfekt udgangspunkt for øens mange seværdigheder og aktiviteter. Besøg blandt andet Hammershus Borgruin, den gulkalkede kirke i Allinge eller Opalsøen.