Sommerhus Stillinge Strand (Fasanvej) til 6 personer:
Faciliteter:
Swimmingpool
Spa / Wellness
Sauna
Vaskemaskine
Tørretumbler
Tv
Parabol
Opladerstik til el-bil
Internet
Spilkonsol
Opvaskemaskine
Mikrobølgeovn
Fryser
Brændeovn
Varmepumpe
Beskrivelse:
Vores sommerhus ligger lige midt i hjertet af Stillinge Strand. Inden for 100 meter har vi købmand, tre restauranter, ishus og legeplads. Områdets bedste badestrand når du til fods på to minutter.
Sommerhuset er nyrenoveret, og er personligt indrettet for at byde på en enestående blanding af hygge, stil og charme.
Når du træder ind i den rummelige entre finder du et værelse med 2 enkeltsenge og adgang til resten af huset. Når du bevæger dig ind i husets nye køkken opdager du hurtigt at der er fyldt godt op i skabene med service, maskiner men også salt, sukker, olie, krydderier mv. Vi tror således ikke at du kommer til at mangle noget, og vi håber at alle vil være med til at det også er lækkert når det næste ankommer.
Der spiser ubesværet 6-8 personer ved det store spisebord, og herfra går man et trin ned i den rummelige stue, som imponere ved hele tre forskellige siddeområder. Der er spil, tusser, brændeovn. Fra stuen bevæger du dig ind i mellemgang med masser af skabsplads – herfra kan du komme til soveværelse med dobbeltseng og husets lækre badeværelse.
Herudover har huset et lækkert og velfungerende anneks med stor dobbeltseng og 150cm køjeseng – perfekt til børnefamilien.
Husets ”udekerne” er en stor gårdhave med sol det meste af dagen, Weberkulgrill og læ fra både nysgerrige blikke og vinden. Derudover er der en fin græsplæne med plads til solbadning, spil og leg.
I nærheden finder du den historiske Trelleborg Vikingeborg og smukke Sorø Sø. Nyd lokale delikatesser på hyggelige caféer, eller tag en dagstur til Storebæltsbroen. En idyllisk base for en alsidig ferie.
Vi håber I kan lide et hus lidt ud over det sædvanlige og at I vil være med til at passe godt på det.
På grund af niveauforskelle er huset ikke velegnet til gangbesværede eller kørestolsbrugere. Stranden er børnevenlig og med sandbund og du kan nyde de skønneste solnedgange ved den vestvendte kyst. Der er toiletter ved stranden, beachvolley og grillpladser.