Sommerhuset er højt beliggende lige op til Storedalen. Sommerhuset er under renovering ( februar 2023) og vil til sommer stå klar med nyrenoveret badeværelse, tre værelser og dermed plads til 6 personer.
Sommerhuset er Smukt placeret med udsigt over Østersøen. Sommerhusets baghave byder på endnu en idyllisk naturoplevelse, hvor du kan gå tur i sprækkedal Storedalen og blandt andet se stenbrud og frodigt natur.
Ligeledes er der rig mulighed for cykelture, da den gamle jernbane løber umiddelbart bag huset, som efter nedlæggelsen i 1968 blev omlagt til cykelruter. Langs cykelruten er seværdigheder som eksempelvis Nyker Rundkirke, Bornholms Kunstmuseum, Helligdomsklipperne mm.
Fra somerhuset er der kun få minutters gang til den fantastiske Lagune i Sandkaas med sandstrand & smukke klipper. Derudover en rigtig hyggelig strandbar. Du kan ligeledes gå langs kyststien ind til Allinge.
Sommerhuset er lyst med trægulve. Stue og køkken i et. 3 værelser - et værelse med dobbeltseng og to værelser med 3/4 seng. Badeværelse med bad /toilet.
Træterrasse med udsigt over Østersøen, hvor du kan nyde solenopgangen, udsigten over Christiansø & aktiviteten på Østersøen, samt den Nordbornholmske natur med klipper, skov og vand. Der er privatparkering på grunden. Der er let adgang med offentlig transport - bussen fra færgen/ Rønne havn, holder neden for bakken.
Nordbornholm byder på alt fra skøn natur, høje klipper, hvide sandstrande & gode oplevelser for både børn, unge og voksne.