Vi udlejer vores skønne sommerhus på Balka i et roligt og attraktivt område nær smukke strande og flot natur. Perfekt til familier, vennepar og solorejsende. Huset ligger 200 meter fra Balka strand, som strækker sig fra Balka til Snogebæk, med fint sand og lavt vand. Huset er lyst og hyggeligt med praktisk møblering, frit internet og Chromecast på tv'et. I køkkenet er der alt, hvad I skal bruge til den daglige madlavning. Fra udestuen er der udgang til den overdækkede træterrasse, hvor I kan sidde i al slags vejr. Der er gode, grønne cykelveje til Nexøs og Snogebæks mange butikker, gode restauranter, og røgerier med bornholmske fiskespecialiteter. Længere oppe ad vejen er der cykeludlejning med et stort udvalg af billige cykler. Huset er helårsisoleret, og egner sig derfor til ferieophold hele året rundt.
Lejer skal selv medbringe sengetøj, lagner, håndklæder, viskestykker, klude, toiletpapir m.m.
Opladning af el-bil og hybrid-bil i husets stikkontakter er strengt forbudt grundet risiko for brand.
Køkken: El-komfur, køle-frys, mikroovn, brødrister, kaffemaskine, opvaskemaskine. Bad/wc: Wc, håndvask, bruseniche. Andet: Vaskemaskine, opvarmning ved fjernvarme, overdækket terrasse, roligt område. NB: Ikke-ryger-hus - Ingen husdyr - Udlejes ikke til ungdomsgrupper.