sommerhusportalen logo
Ferienhaus Dänemark   Danmark

Besøg Egeskov Slot Fyns Turistperle


Få oplevelser for hele familien, og lad Egeskov slot danne rammer om en mindeværdig ferie med en række af forskellige aktiviteter. Slottet har næsten 500 år på bagen, men står stadigvæk i usædvanligt god stand, til trods for den imponerende størrelse og alder. Selve slottet og den tilhørende voldgrav er blot en del af hvad en af Fyns absolut største turistattraktioner har at byde på.

For et af Europa's flotteste haveanlæg er nemlig koblet til slottet, hvilket har vundet egnen flere fornemme priser for de mange velholdte og varierede arter af planter, blomster, træer og andet man kan finde på sin udflugt i haverne. Til de eventyrlystne er blevet anlagt tilbage i starten af 1700-tallet en stor labyrint i haven, som der både kan udforskes og fares vildt i. Til de aktive børn og unge kan der findes klatring i forskellige niveauer, som for eksempel den spændende 100 meter lange hængebro som sidder suret fast helt oppe under trækronerne i op til 15 meters højde.

Med et hav af sæsonbetonede aktiviter findes der noget at lave året rundt på Slottet og dets haver og anlæg, fra middelalder- og rennaisance opvisninger, til Julemarkedet og Påske begivenheder. Der er noget at lave for hele familien, og med en række legepladser er der noget for børn i alle aldre. Om sommeren finder mange også mange som benytter de store græsplæner til at holde picnic, og det er også muligt at købe mad på den tilknyttede café.

Med adelige rødder, er det grevefamilien Ahlefeldt i dag som er bosat på slottet og det store stykke land som omkredser den idylliske have, men der er også formået af komme moderne indpræg til syne. For eksempel kan man gå på opdagelse i Veteranmuseet, som indeholder et væld af både biler og motorcykler, men også hestevogne og andre objekter og genstande fra forskellige tidsperioder.

Men selvom der er masser at lave udendørs, er Egeskov Slot og dets inventar nok det mest populære at besøge hvis ikke man har været her før. De tykke vægge danner solide rammer om et mere end 450 år gammelt slot, fra den tid hvor murene var næsten en meter tykke. Hele stedet oser af fordumstid, men på den romantiske og positive måde, man kan virkelig leve sig ind i hvordan det må have været at have levet på slottet i 1600 tallet. Foruden de mange spændende attraktioner tilhørende slottet selv, holder Egeskov Slot også udstillinger, hvor man for eksempel kan se et af verdens største dukkehuse, eller en række af H.C Andersens papirklip og hans verdensberømte dukke, Augusta Snorifass.

Information


Adresse:
Egeskov
Egeskov Gade 18
DK-5772 Kværndrup

Priser:
- Børn (4-12) DKK 110,-
- Voksne DKK 190,-

Åbningstider:
27.04.2018 - 21.10.2018


Mere information:
www.egeskov.dk