sommerhusportalen logo
Ferienhaus Dänemark   Danmark

Den Blå Planet


I den blå planet kan du komme ned i dybet og opleve den forunderlig og mangfoldig verden, der findes under havoverfladen. Den blå planet er ikke bare Danmarks men Nordeuropas største akvarium. Du finder det topmoderne akvarium i Kastrup, ikke langt fra Kastrup lufthavn.

Du kan finde masser af spændende havdyr på den blå planet. Akvarierne er opdelt i 3 zoner: De nordlige søer og have, oceanerne samt tropiske søer og floder. Du har herved både mulighed for at opleve de arter, der lever på vores breddegrader, de der svømmer rundt i de enorme oceaner samt de eksotiske dyrearter man finder i tropernes søer og floder.

Nogle af de store attraktioner på den blå planet, er de flotte og fascinerende hammerhajer, de store og majestætiske rokker, de fascinerende stillehavsblæksprutter, de små rovfisk med de skarpe tænder - piratfisk! Men på den blå planet er der ikke kun dyr, der lever under havoverfladen, du kan nemlig også hilse på de søde og sjove havoddere! I alt kan du møde mere end 400 dyrearter på den Blå Planet. Gå på oplevelse i en verden under havet og lad dig overvælde af alle de fantastiske dyrearter.

Den blå planet har dog andet at byde på end akvarier. En af de nyeste tiltag er nemlig en junglesti. På junglestien kan du opleve regnskovens mange smukke sommerfugle, eksotiske frøer og spændende insekter og selvfølgelig er der også masser af smukke planter fra regnskoven. Når de mange indtryk fra besøget skal fordøjes, kan det gøres på den Blå Planets restaurant, der hedder Tang Café og Bistro. Her er det alt overskyggende tema selvfølgelig mad fra havet! Alt imens du indtager maden, kan du nyde den fantastiske udsigt over Øresund, som der er i restauranten

Den Blå planet er en oplevelse, som alle i familien kan få glæde af - lige fra de helt små til de ældste. Uden for akvariet, er der en vandlegeplads, som de mindste i familien helt sikkert vil elske at lege på. Selve den Blå Planet er faktisk også lidt af en attraktion i sig selv. Akvariet har vand på alle sider og selve arkitekturen på bygningerne er også inspireret af dyr, der lever i havet. Alt dette giver et helt unikt og smukt byggeri.

Der sker mange ting på den blå planet, blandt andet afholdes der jævnligt forskellige koncerter, som kan opleves i de unikke rammer ved akvariet. Du kan få et overblik over alle de forskellige aktiviteter på den blå planets aktivitetskalender, som du finder på deres hjemmeside.

Information


Adresse:
Den Blå Planet

Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup.

Priser:
- Børn (3-11 år) 105 kr.
- Voksne 195 kr.
(rabat ved onlinekøb)

Åbningstider:
Alle dage 10-21 året rundet


Mere information:
www.denblaaplanet.dk